Det relationelle 

Vi er som mennesker i konstant kontakt og forbindelse med andre mennesker. Vi åbne op for og skaber kontakt, og vi trækker os tilbage. Det er i relationen vi oplever og sanser både os selv og verden omkring. Det er her vi udvikler os og her bliver kærligt mødt og set som vi er - og det er også her vi slår os på livet, møder modstand eller oplever frustration. Vores relationer er afhængige af vores evne til at selvregulere. Kan vi ikke det i tilstrækkelig grad har det betydning for den kontakt vi oplever med andre.

Fokus er på at undersøge sig selv i relation til andre. Hvordan mærkes det? 

Hvordan oplever jeg eksempelvis forbundethed og adskillelse? 

Det fænomenologiske

Fænomenologien handler om at bringe noget frem i lyset. Det er en fælles undersøgelse af "det som viser sig" samt måden "det viser sig på". Den fænomenologiske tilgang er præget af nærvær og opmærksomhed.  Det betyder, at der ofte er mere fokus på selve processen fremfor indholdet. Ligeledes er opmærksomheden på det, der sker lige nu i samtalen og ikke på, hvad man måske kunne, skulle eller burde have gjort eller skal gøre på et senere tidspunkt. Terapeuten ved ikke, hvad der er bedst for den enkelte, men hjælper og støtter dig i at undersøge og opdage, hvad det kunne være.  

Fokus er på nysgerrighed og undren. 

Hvor godt lytter du egentligt til dig selv og til andre? 

Det eksistentielle

I psykoterapien forholder vi os som mennesker på forskellige måder til en række grundvilkår som mening, frihed og ansvar, ensomhed og døden. For nogle skaber denne forholden-sig-til livet lidelse og smerte, for andre dukker det op som skam eller skyld, og for andre igen som muligheder for at udvikle sig og bedre forstå sig selv som menneske. 

Fokus er på at øge opmærksomheden på, hvordan du tager ansvar for egne reaktioner og handlinger. 

Hvordan vil du gerne leve dit liv?   

Nervesystemet

Udover en gestaltterapeutisk tilgang til terapi, arbejder jeg også med en forståelse af vores autonome nervesystem - særligt med afsæt i Stephen Porges´  Polyvagale teori samt Deb Danas formidling heraf. 

Vores nervesystem er adaptiv og tilpasser sig livet igennem de erfaringer vi får. Grundlæggende er vi som mennesker skabt til at være i kontakt med andre, og vi vil gøre rigtigt meget både for at overleve og for at passe ind i et fællesskab. Vores system skanner kontinuerligt for tegn på tryghed og for potentiel fare. Vores adfærd og handlinger er farvet af vores kontakt til både eget og andres nervesystemer samt vores evne til at regulerer vores nervesystem. Vi bevæger os dagen igennem fra at være i meningsfuld kontakt med overskud og kreativitet, over en mobilisering, hvor vi kan opleve verden mindre sikker og derved ofte kommer til enten at trække os (flugt) og være konfronterende (kamp), til at være drænet og træt med en oplevelse af meningstab (kollaps).  

At arbejde med nervesystemet giver en indsigt i og forståelse af, hvordan vores fysiologiske tilstand påvirker vores egen tilstand og vores sociale interaktioner. Når vi forstår vores eget nervesystem, forstår vi også egen adfærd, følelser, handlinger og tanker på nye måder.